Lille ændring – stor virkning

Der er tider, hvor jeg tænker ”hmmmm det er da spøjst, at jeg ikke har reageret tidligere på det, der generer mig”. Jeg kommer altid hurtigt frem til, at hvis jeg ikke er klar, så er jeg ikke klar, og det er der ingen hestekræfter, skideballer, overbevisende samtaler eller andet godt, der kan lave om på.

For snart 3 år siden stoppede jeg med at ryge. Efter 33 år stoppede jeg fra det ene øjeblik til det andet. Jeg var egentlig ikke forberedt, men nu jeg kan godt se, at i tiden optil rygestoppet, der havde der været mange indre samtaler.

I forbindelse med rygestoppet øgede jeg min kropsvægt med adskillige kilo. Uden at opdage det, havde jeg fået et gevaldigt forbrug af lakridser. Lakridser feder jo ikke!!! Jo det gør de så, og i de mængder jeg konsumerede, var de ikke bare fedende, men også vældig gode til, at forhøje mit blodtryk.

Da vi rammer vinteren 2018 og vintertøjskasserne kommer frem, kan jeg godt se, at jeg har glemt alt om, at lynlåsen i min vinterjakke er ødelagt. Jakken er da vist også krøbet en del, mens den har ligget på lager. Jakken bliver fikset, men der går ikke længe, så går den nye lynlås også i stykker. Hvorfor mon??? Jeg må have mig en ny frakke.

Jeg finder den helt rigtige frakke, men størrelsen kan jeg ikke rigtig forene mig med. På omkring samme tid begynder jeg, at have svært ved at lyne mine bukser. Især de bukser, hvor lynlåsen sidder i siden. Pludselig kan jeg ikke rigtig nå, faktisk går mine arme nærmest i krampe, når jeg skal nå over i venstre side.

Der. Lige præcis de 2 situationer gjorde, at jeg havde fået nok. Jeg havde aldrig været så klar, som i det øjeblik. Det gælder om, at gribe muligheden, når den kommer susende forbi med 400 km i timen.

Jeg købte et fitnesskort og gik min nye vej. Jeg skulle redde mig selv. I begyndelsen var det noget jeg gjorde, fordi jeg havde givet mig selv high five på det. Sjovt nok, så er jeg mega standhaftig, når jeg først er kommet dertil.

Lakridser blev absolut NO GO. Jeg må have lignet en lakridsoman af højeste rang, når jeg stod i den lokale Brugs, og stirrede på mine yndlings lakridser i lang tid. Og gik igen.

Jeg trænede ved hver mulighed, der bød sig. Hvis jeg var irriteret på min mand, så trænede jeg i stedet for at råbe ad ham. Når jeg vågnede kl 0530 lørdag morgen stod jeg op og trænede, i stedet for at ligge og køre rundt i dynerne. Jeg trænede når jeg kom fra arbejde, i stedet for at sidde og læse mails og intrabeskeder fra skolen. Når de andre i familien havde projekter, der ikke direkte involverede mig, tog jeg mit træningstøj på, og så afsted. Alle mine tidligere overspringshandlinger blev konverteret til træning.

I begyndelsen tabte jeg mig ikke et gram. Faktisk i mange måneder tabte jeg mig ikke et gram. Men til gengæld kunne jeg mærke, at min krop blev stærkere. Jeg kunne mærke, at mit sind og mine tankemønstre gik i en ny retning, i en givende retning.

Uden at tænke så meget over det, begyndte jeg at foretage små justeringer i min mad. Portionerne blev mindre med færre kulhydrater. Isen på havnen krympede fra 2-3 kugler til 1 kugle. Få og overskuelige ændringer, der passede i mit helt eget tempo.

I dag 7 måneder senere har jeg mistet en del kilo og centimeter. Jeg ved ikke hvor langt jeg er fra målet, for målet har ændret sig. Det handler ikke længere om at øge på tabskontoen, men derimod handler det om, at have en god indstilling til mig selv, og få balance i mit sind og min krop. Jeg kan ikke engang fortælle dig, hvad jeg har ændret og hvornår, det er sket når det skulle, i den helt rigtige rækkefølge.

Uanset hvilke ændringer der skal til i livet, så er der den rette energi når vi skal bruge det. Lige meget hvordan vi vender og drejer det, så er nuet altid det bedste tidspunkt at begynde.

I går kan jeg ikke indhente, i morgen kan jeg være godt på vej, hvis jeg vel og mærke begynder i dag.

God sommer til dig og dine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *