Opbygning af Rom

Prøv at læn dig tilbage og betragt din omgangskreds. Der er venner, der har været der siden en var ”bette skid”, så er der andre, der lige så stille kommer til igennem livets mange faser. Uden at vi har lagt mærke til det, har vi stille og roligt forøget vores bekendtskabskreds. Vores netværk kan række længere end vi aner.

Fælles for dem allesammen er, at de har, og har haft, en betydning i mit liv. Der er ingen, der er skøjtet ubemærket igennem mit liv, uden grund. Hver og en har en mening med at have været der. Jeg synes at have opdaget, at alle de mange mennesker jeg har mødt igennem livet vækker en følelse, når jeg tænker på dem, og de minder vi har sammen.

Jeg har den hårde inkarneret venindekerne. Dem der er der 24-7-365. De har været med så længe, at ingen forklaring er nødvendig, og sætningerne fortsættes der, hvor de blev afbrudt, hvad enten det er 2 sekunder siden eller 4 måneder. De er hudløse ærlige, også når de ikke bliver spurgt, Søstrene. Tiden tæller ikke, vi vil altid været forbundet.

Der er også de venner, hvor timingen er helt ad H til. Der hvor man egentlig har det rigtig skønt sammen, og samvær er meget givende, men der kommer bare lige altid arbejde, børn eller andet i vejen som gør, at der går lang tid imellem, men interessen er der.

De sporadiske bekendtskaber. Det kan være dem jeg møder til børnenes fritidsinteresser, som den fælles ”ventende forældreflok”, eller forældre fra institution og skoler, hvor vi mødes i aflever eller hente tidspunkt eller til forældremøder. Der også de bekendtskaber man støder ind i til fælles venners komsamner, eller måske er det din tandlæge eller negletekniker, hvor kemien passer super godt.

Lige meget, hvor i cirklen alle disse konstellationer befinder sig, så er de alle en del af dit byggemateriale, når Rom skal bygges, og det sker altså ikke på en dag.

Jeg har nogle mennesker i mit liv, hvor det har taget år at komme fra at mødes sporadisk, til at blive til en middagsaftale med respektive familier. Der er andre, hvor de forbliver mine veninder, og hvor vores familier ikke involveres.

Vi skal være åbne for de mennesker, der bliver sendt til os på vores vej igennem livet. Er der nogen, der skal have større plads i livet, så giv pladsen, annoncer at der er ledige pladser, gør et stykke arbejde for at opnå de venskaber du har lyst til. Hvis der er nogen du gerne vil se mere, så sig det højt. Det er ikke kun i relation til partner vi skal give vores hjerter, det er i alle situationer i livet.

Vær aldrig fedtet med dine bekendtskaber, del dem med andre, og skab større ringe i vandet.

Vand på min mølle

Overskriften ”Vi fortryder fem ting på vores dødsleje” fangede mit blik forleden dag. De 5 punkter er taget fra Morten Albæks nye bog ”Et liv. En tid. Et menneske”. Jeg har ikke læst bogen, men det er vand på min mølle. Jeg synes det er så vigtigt, at vi i levende live bliver klar over, hvad der er vigtig for os selv, og går efter det, så vi netop ikke ligge på dødslejet og brandærgre os over alt det vi ikke fik gjort.

Menneskers 5 største fortrydelsesområder:
1 – de havde brugt så meget af deres liv på at arbejde
2 – de ikke i højere grad havde levet et liv ud fra deres egne præmisser og mindre ud fra andres forventninger
3 – de ikke havde haft modet til at udtrykke deres følelser mere
4 – de ikke havde tilladt sig selv at være mere lykkelige
5 – de ikke havde holdt kontakten til deres venner

Nogen er heldige, og opdager deres fortrydelsespunkter inden de når dertil, og har derfor mulighed for at ændre fokus. Måske det ikke er en helt tosset idé, at lave sig en bucket-list. Så er der fuld spot på, hvad det er man vil nå i livet, inden den tykke dame synger den sidste sang.

Når jeg er usikker omkring vigtige ting i mit liv, så bruger jeg en visualiseringsøvelse. Jeg forestiller mig selv som en gammel dame. Jeg sidder på verandaen i en behagelig stol. Jeg smiler og er tilfreds. Jeg har fået det ud af livet som jeg ønskede. Solen skinner og udsigten over havet er fantastisk. Så mærker jeg efter hvad der har ført gamle-mig dertil. Hvilke beslutninger har jeg taget i mit liv, der har gjort mig godt. Hvad har jeg foretaget mig som har gjort mig tilfreds. Så er det lige pludselig ikke svært at navigere igennem livet med de svar i bagagen.

Jeg tror på, at mit liv bliver meget mere fuldendt og helt, når jeg allerede i sprællevende live er opmærksom på, hvad der er vigtigt i mit liv. At tage bevidste valg er livsbekræftende. Jo før des bedre, for det giver gode år i en bedre version af mig selv.

Det er ikke altid sådan bare lige 1-4-19 at foretage ændringer. Vi har hver vores tempo, og nogle emner er nemmere at ændre mens andre er mere grundlæggende og omsiggribende. Det skal man acceptere. Det kan være mange aspekter, der kommer i spil, og det er øvelse, øvelse, øvelse der stille men sikkert leder frem til målet.

Værdsæt fejl, for de belyser, hvad der skal gøres i stedet for.

Livsdesigner

Jeg tror det er vigtigt, at vi igennem vores liv samler på gode, sjove, varmende oplevelser, der i mørke stunder kan trækkes frem som humørkort.

Jeg har aldrig tænkt over det før, men på min fødselsdag i år, lagde jeg mærke til, at når jeg læste, så eller lyttede hilsner jeg modtog i løbet af dagen, så vækkede det gode minder, et smil på læben og jeg følte ”pep” inden. Der var mange fantasifulde hilsner imellem, den ros skal mine venner og netværk virkelig have, og jeg elsker det, men et simpelt ”tillykke” aktiverer også positiv energi.

De samme mekanismer virker heldigvis også i den virkelige verden. Prøv at læg mærke til, hvor meget et ”hej” kan gøre, når du går forbi andre på gaden. Hvis man er en smule opmærksom på, hvad det er vi selv sender ud og hvad der kommer retur til os, så er vi nok mere herre over vores egen dag, end vi vil være ved.

Det betyder også, at grundlæggende så bestemmer vi selv, hvordan vores liv skal forme sig. Hvis vi kigger med den helt store brille, så kan vi teknisk set selv beslutte, om vi vil samle på en masse humørkort, måske så mange at vi har byttere, eller vil vi hellere være sådan nogen med slæbende skridt, tristhængende øjenbryn og ”stakkels mig”-attituden, der klamrer sig til de få fedtede humørkort vi fik skrabet sammen engang for længe siden.

Jeg glemmer aldrig en gang jeg stik-hamrende-rødglødende-tosset ringede til kommunen. Mens jeg ventede på at komme igennem sagde jeg til mig selv ”så sur jeg er, kan jeg være 100 på, at jeg får en sur medarbejder i røret” PLING min forudsigelse gik i opfyldelse. Jeg er overbevist om, at mens jeg hængte og ventede på linjen, så har man på det interne samtaleanlæg hidkaldt kommunens sureste kæl…. til at håndtere mit opkald, for hende havde jeg da så meget fortjent.

Den oplevelse er ikke et af mine humørkort, men derimod et lærekort, som lægges i en bunke for sig selv, og er en helt anden historie.

Mit budskab er blot, at det vi sender ud, er oftest det der sendes tilbage til os. Den måde vi ser andre på, er den måde de bliver på. Den måde vi ser på os selv, er den måde vi bliver. Jeg ved godt, at der også er en masse andre variabler, som vi ikke har indflydelse på, men et godt stykke ad vejen, er vi designeren på VoresEgetLiv.dk

Som Walt Disney sagde “If you can dream ityou can do it