Forandring eller ikke

Det er ikke alle der går rundt og tænker “jeg trænger virkelig til forandring”. Der er vitterligt mennesker derude, hvor det hele er lige nøjagtig som det skal være, og så er den forandrings-potte ude.

Så er der os andre . . . Eller lad mig skærer endnu længere ind til benet, så er det mig.

En lun eftermiddag engang i de tidlige 1990’ere mødte jeg angstens grimme ansigt. Ud af det blå vendte mit liv sig fra, at være udadvendt og sorgløst til at blive indelukket og angstpræget.

I begyndelsen kunne jeg ingenting. Jeg var bange for at leve, bange for at død og bange for alt indimellem det. Jeg var i en form for chok. Jeg kunne virkelige ikke forstå, hvordan jeg var endt der, og jeg havde ingen anelse om, hvordan jeg skulle komme videre.

Jeg sad total apatisk i min lejlighed. Ret heldigt at vitale kropsdele fungere uanset tankemylder. Så jeg trak vejret, jeg havde farve i mine kinder, og måske var der også nogen der slet opdagede, hvor dårligt jeg havde det. Jeg havde altid været en god skuespiller, hvor det indre og ydre ikke nødvendigvis havde sammenspil. Efter nogle måneder begyndte jeg at acceptere situationen, og indså hvilken indflydelse angsten havde på mit liv.

Der gik omkring 3 måneder inden det var muligt for mig at se lidt klart igennem tågen. Stille og roligt kunne jeg finde lidt overskud til at se realistisk på min livssituation. Jeg begyndte at gribe efter de muligheder der var, for at komme ud af angstens greb, og videre i mit liv.

De næste par år gik jeg, med meget korte tidsintervaller, til psykolog. Langsom men sikkert mistede angsten sit jerngreb. Jeg fandt flere og flere puslespilsbrikker, der kunne samle mit liv. Ikke det samme liv, men et bedre liv.  Jeg skabte forandringer i mit liv, for at komme tættere på mig selv.

Jeg prøver ikke at ”sælge” min tur tilbage til livet som “var det en sommerdag ved havet”,  for det har, uden overdrivelse, været alt andet end det. Til gengæld har det, og er det, kampen værd. Det er en udfordrende og spændende rejse, der for mit vedkommende aldrig stopper

Min drivkraft er heldigvis ikke længere frygten for angsten. I dag kan jeg slet ikke lade være med at udvide min horisont, lytte til min intuition, følge en fornemmelse, ændre, juster og forfine mine tankemønstre, handlinger og selvopfattelse.

Mit budskab er blot ”acceptere aldrig det uacceptable”

Brug tiden

Muligvis en slidt floskel, men alligevel så rigtigt.

Tid er relativ. Min datter er lige blevet 18 år. Det er gået susende hurtigt synes jeg. Til fødselsdagen ville hendes far og jeg give hende en sang, og den skulle helt klassisk pyntes med billeder fra hendes opvækst. Jeg kiggede 18 års billeder igennem, og med alt det vi har oplevet på de 18 år, så er det altså heller ikke gået hurtigere end det.

Jeg er uddannet social- og sundhedshjælper, og i perioder tager jeg vikarjobs på både plejehjem og hjemmeplejen. Jeg er tosset med ældre mennesker, og især den livshistorie de har med sig. Jeg sætter stor pris på, når de går i gang med en fortælling ”før i tiden . . . ”

Det kan godt være at deres kroppe er gamle og smerteplaget ved vejrskifte, og huskeren ikke er af den nyeste version, men at se lyset i deres øjne og mærke energien komme op i gear når de fortæller, der er det, at jeg bliver mindet om, at jeg skal bruge den tid der er.

Tag intet for givet, og regn ikke med mere tid end den du har lige her og nu.

Der er mange ting i livet jeg ikke har gjort, for det skal lige blive ”på søndag” eller ”til sommer”. Hvis vi virkelig vil noget, så er det altså med at komme ud over stepperne med det samme.

Før i tiden kunne jeg ikke slappe af, hvis vores hjem ikke var total rent og pænt inden vi forlod matriklen. I dag kan jeg sagtens være med på holdet, der lynhurtig efter aftensmaden smutter på stranden inden regnen kommer. Opvasken venter tålmodigt til vi er hjemme igen.

Det er små i ting i hverdagen, vær lidt impulsiv, tænk lidt ud af boksen. Jeg indrømmer gerne at jeg virkelig er på øve-banen med det impulsive, for jeg vil så gerne have at ”den lange bane er ryddet”, men nu har jeg snart haft så mange sjove oplevelser, der opstod ud af ingenting, så det bliver nemmere og nemmere.

Håndtegn på at bruge tiden – også impulsivt.